NorthSide 2014 http://www.northside.dk 13th - 15th of June 2014 Tue, 02 Sep 2014 10:25:48 +0000 da-DK hourly 1 http://wordpress.org/?v=3.9.2 NorthSide samarbejder med Oppenheimer http://www.northside.dk/news/northside-samarbejder-med-oppenheimer/ http://www.northside.dk/news/northside-samarbejder-med-oppenheimer/#comments Tue, 02 Sep 2014 10:25:48 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8835 De to aarhusianske musikbegivenheder har indgået et samarbejde for at styrke vækstlaget og musiklivet i Aarhus NorthSide har gennem de sidste fem år involveret sig i en lang række primært lokale musikalske initiativer for at bakke op om positive tiltag i byen…

The post NorthSide samarbejder med Oppenheimer appeared first on NorthSide 2014.

]]>

De to aarhusianske musikbegivenheder har indgået et samarbejde for at styrke vækstlaget og musiklivet i Aarhus


NorthSide har gennem de sidste fem år involveret sig i en lang række primært lokale musikalske initiativer for at bakke op om positive tiltag i byen samt landets musikalske vækstlag.

Senest har NorthSide indgået et samarbejde med Oppenheimer, der i mere end ti år har stået bag en lang række succesfulde koncerter, hvor spændende nye navne, udvalgt af en jury bestående af erfarne kræfter fra musikbranchen, har optrådt sammen med et kendt hovednavn. Om det nye samarbejde siger talsmand for NorthSide, John Fogde:

- NorthSide har et ønske om at være med til at styrke musikmiljøet og de musikalske vækstlag i Aarhus, og det har vi i festivalens femårige levetid arbejdet på at gøre gennem en lang række partnerskaber med eksempelvis SPOT, GrimFest og Mejlgade for Mangfoldighed. Derfor er det helt naturligt for os at bakke op om Oppenheimer, der siden 2000 har haft en imponerende evne til at præsentere ny musik, der ikke bare har et højt kunstnerisk niveau, men som i mange tilfælde også kort tid efter har fået et kommercielt gennembrud. Samtidig er det lykkedes dem år efter år at lave et arrangement med en symbolsk billetpris, hvilket giver alle aarhusianere mulighed for at deltage, hvilket vi synes er beundringsværdigt og værd at støtte op om.

NorthSide har de sidste to år siddet med i Oppenheimers jury, og fra i år går festivalen aktivt ind både i forhold til promovering og udvikling af arrangementet. I første omgang betød det et samarbejde omkring bookingen af dette års Surprise Act – Rangleklods – og efterfølgende offentliggørelsen af en udvidelse af dette års arrangement.

I år vil man nemlig inden musikken starter kunne deltage i en musikquiz arrangeret af NorthSide med Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen som værter, hvor der er blandt andet er billetter til næste års NorthSide på højkant.

NorthSide Musikquiz afvikles på Godsbanen i Aarhus fredag 19. september fra 17-19:30, og fra klokken 20:00 kan man til Oppenheimer opleve Heimatt, Fjer, Sonja Hald og Mílford, inden Rangleklods (billedet) går på scenen til midnat.

Der er gratis adgang til quizzen, mens det koster 30,- kroner at få adgang til de fem koncerter.

The post NorthSide samarbejder med Oppenheimer appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/northside-samarbejder-med-oppenheimer/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/09/rangleklods-2-460x173.jpg
Gæsterne var glade for NorthSide http://www.northside.dk/news/gaesterne-var-glade-northside/ http://www.northside.dk/news/gaesterne-var-glade-northside/#comments Mon, 01 Sep 2014 09:34:21 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8828 Endnu engang var langt størstedelen af dette års festivalgæster glade for at have været på NorthSide For fjerde år i træk har mellem 91 og 94 procent af billetkøberne til NorthSide ifølge konsulentvirksomheden Epinion erklæret sig enten ”Tilfreds” eller ”Meget Tilfreds” med…

The post Gæsterne var glade for NorthSide appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Endnu engang var langt størstedelen af dette års festivalgæster glade for at have været på NorthSide

For fjerde år i træk har mellem 91 og 94 procent af billetkøberne til NorthSide ifølge konsulentvirksomheden Epinion erklæret sig enten ”Tilfreds” eller ”Meget Tilfreds” med årets festival, hvilket er et dejligt klap på skulderen midt i forberedelserne til næste års festival.


Epinion har efter afviklingen af NorthSide 2014 været i kontakt med mere end en fjerdedel af billetkøberne til den udsolgte festival. Den efterfølgende rapport tegner et billede af et meget engageret og musikinteresseret publikum, der var særdeles tilfredse med årets festival, men samtidig også gerne vil udvikle og forbedre festivalen sammen med arrangørerne.
Et fokusområde på NorthSide 2014 var det fortsatte arbejde med affaldssortering, der i år var blevet udvidet med en meget omfattende pantordning. Begge dele blev modtaget positivt af gæsterne, og ifølge rapporten deltog 70 procent af gæsterne i enten Høj eller Nogen Grad i sorteringen, hvilket er en stigning fra 50 procent i 2013. Næsten 50 procent af affaldet på NorthSide blev sorteret i år, hvilket er en stigning fra 33 procent i 2013.

Det er også lykkedes at få budskabet om bæredygtighed igennem til gæsterne, så det nu er 87 procent, der i enten Høj eller Nogen Grad forbinder NorthSide med bæredygtighed. Derudover forbinder 79 procent festivalen med fællesskab, mens 78 procent forbinder NorthSide med innovation.

Succes med P6 BEAT Stage og økologi
Et andet nyt tiltag var P6 BEAT Stage og det tilhørende område som 74 procent af gæsterne var enten Tilfredse eller Meget Tilfredse med og beskrev som et roligt og hyggeligt område, hvor der var korte køer og en intim stemning.

Introduktionen af en økologisk fadøl var også en stor succes, og af de 58 procent af gæsterne, der prøvede en Tuborg RÅ under NorthSide var 89 procent overvejende positive. Den nye fadøl var en del af festivalens øgede fokus på økologi, og i år nåede NorthSide op på at være 70 procent økologisk i boderne, hvilket svarer til et økologisk sølvmærke. Dette blev der sat pris på hos gæsterne, hvoraf kun 11 procent siger, at økologi ikke er en faktor for dem, når de skal vælge et produkt.

Tuborg var ny hovedsponsor for NorthSide i år, og med hjælp kan 75 procent af gæsterne genkende bryggeriet som en partner, der af næsten trefjerdedele af gæsterne ses som et godt match med NorthSide.

Med et højt aktivitetsniveau på de sociale medier og den officielle NorthSide-app var opladning af smartphones også et indsatsområde i år. Mere end 40 procent af gæsterne benyttede sig under festivalen af mobilopladning leveret af Bibob, og oplevelsen scorede højest blandt alle aktiviteterne på dette års festival.

Plads til både begejstring og forbedringer
Der er dog fortsat områder, hvor gæsterne beder om forbedringer på festivalpladsen. De vigtigste punkter er:

- Mere plads/færre mennesker
- Hurtigere service/billigere priser
- Flere toiletter/flere siddepladser
- Mindre kø ved indgangen
- PayBand

Samtidig scorer serviceniveauet dog generelt højt, og på en tilfredshedsskala fra 0-10 får servicen ved indgangen, ved madboderne og informationen på storskærmen over syv, mens udvalget af mad scorer et ottetal. Lavest ligger ventetiden ved madboder, indgang og barer. På samme skala scorer sikkerheden og det musikalske niveau også over otte, mens prisniveauet i barer og boder scorer lavest.

NorthSide har på ganske få år opbygget et stampublikum, og antallet af gæster, der tidligere har besøgt festivalen, steg fra 46 procent i 2013 til 61 procent i år. I alt havde 49 procent af gæsterne i 2014 også været på NorthSide i 2013.

For tredje år i træk siger omkring 85 procent af gæsterne, at de enten Helt Sikkert eller Formodentlig deltager i NorthSide året efter.

Fakta om NorthSide 2014:
- Femte udgave af festivalen var udsolgt. Det er andet år i træk, der er udsolgt til NorthSide.

- 81 procent af gæsterne enten gik eller cyklede til NorthSide.

- Som altid var der flere kvinder end mænd på NorthSide. I 2014 var fordeling 54 procent kvinder blandt gæsterne, og 62 procent kvinder blandt de frivillige.

- Aldersmæssigt var 80 procent af gæsterne mellem 18 og 39 år, og størstedelen befandt sig i spændet 25-29 år.

- NorthSide er fortsat populær blandt studerende (27% af gæsterne), mens 58 procent af gæsterne allerede har fuldført enten en Bachelor eller en lang videregående uddannelse.

- 57 procent af gæsterne kom fra Aarhus Kommune, og 28 procent kom fra København. I 2013 var tallene henholdsvis 52 procent og 26 procent, så det er en stigning i både lokale og københavnske gæster.

- Billetkøberne på NorthSide brugte i år i gennemsnit 383,- kroner udenfor festivalområdet, primært på mad, drikke, shopping og overnatning. Det giver et samlet beløb på omkring 9,5 mio. kroner. Dertil kan føjes forbrug fra de mange gæster, frivillige, journalister og musikere, der også gæstede NorthSide 2014.

- 38 procent af de tilrejsende gæster benyttede sig af festivalens samarbejde med Rødbillet.dk, der havde arrangeret særafgange til festivalen fra København, Odense og Vejle.

- 82 procent af gæsterne brugte den officielle NorthSide app, og 90 procent af dem var enten Tilfredse eller Meget Tilfredse med app’en.

Det forventes, at billetsalget til NorthSide 2015 vil blive sat i gang i løbet af efteråret, og at de første navne til næste års festival vil ligge klar inden jul.

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni.

The post Gæsterne var glade for NorthSide appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/gaesterne-var-glade-northside/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/09/102b-460x173.jpg
NorthSide og halvmaraton undgår sammenfald http://www.northside.dk/news/northside-og-halvmaraton-undgar-sammenfald/ http://www.northside.dk/news/northside-og-halvmaraton-undgar-sammenfald/#comments Wed, 13 Aug 2014 12:15:23 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8779 Folkene bag Aarhus City Halvmarathon har rykket det populære arrangement, så det ikke ligger samtidig med NorthSide i 2015 I slutningen af juni måned dukkede der en række henvendelser op på de sociale medier fra aarhusianere, der var ærgerlige over et datosammenfald…

The post NorthSide og halvmaraton undgår sammenfald appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Folkene bag Aarhus City Halvmarathon har rykket det populære arrangement, så det ikke ligger samtidig med NorthSide i 2015


I slutningen af juni måned dukkede der en række henvendelser op på de sociale medier fra aarhusianere, der var ærgerlige over et datosammenfald mellem NorthSide 2015 og næste års udgave af Aarhus City Halvmarathon. NorthSide trak i år 35.000 gæster, og det populære løb trækker henholdsvis 12.000 løbere plus i nærheden af 50.000 tilskuere, så det er ikke overraskende, at der er et vist overlap i gæsterne til de to arrangementer.

Derfor har der sommeren igennem været en dialog mellem Aarhus Kommune, Aarhus Motion, der står bag løbet, og NorthSide, der har resulteret i, at det er lykkedes at finde en ny dato for løbet. Derfor afvikles Aarhus City Halvmarathon til næste år søndag 21. juni.

Dermed undgår aarhusianerne og de mange tilrejsende deltagere et uheldigt sammenfald i datoerne for de to arrangementer, hvilket glæder arrangørerne af NorthSide.

- Vi har haft en rigtig god dialog med Aarhus Motion og er særdeles glade for, at de har haft mulighed for at ændre på datoen for deres arrangement. Vi ved, der er et stort sammenfald i gæsterne til de to arrangementer, og det er helt perfekt, at man nu kan deltage i løbet uden at skulle gå glip af en masse koncerter på NorthSide, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Også hos Aarhus Motion er der glæde over, at den populære løbefest har fået ny dato:

- NorthSide og Aarhus City Halvmarathon er efterhånden blevet to så store events, at de fortjener deres egne datoer. Det er en vigtig beslutning, der er taget for Aarhus som eventby, og vi har igennem hele processen være glade for den positive dialog, vi har haft med både Aarhus Kommune og NorthSide, siger eventchef Thomas Glud, Aarhus Motion.

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og Aarhus City Halvmarathon afvikles 21. juni 2015.

Det forventes, at billetsalget til NorthSide 2015 vil blive sat i gang i løbet af efteråret, og at de første navne til næste års festival vil ligge klar inden jul.

The post NorthSide og halvmaraton undgår sammenfald appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/northside-og-halvmaraton-undgar-sammenfald/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/08/mara-2-460x173.jpg
Datoerne for NorthSide 2015 er lagt fast http://www.northside.dk/news/northside-2015-finder-sted-12-14-juni-naeste-ar/ http://www.northside.dk/news/northside-2015-finder-sted-12-14-juni-naeste-ar/#comments Tue, 12 Aug 2014 13:34:27 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8773 NorthSide 2015 finder sted 12.-14. juni næste år – så reservér datoerne i kalenderen allerede nu! NorthSide afholdes som altid midt i juni, og datoerne for 2015 er lagt fast. Senere på efteråret vil vi åbne for billetsalget, så vil du sikre…

The post Datoerne for NorthSide 2015 er lagt fast appeared first on NorthSide 2014.

]]>

NorthSide 2015 finder sted 12.-14. juni næste år – så reservér datoerne i kalenderen allerede nu!


NorthSide afholdes som altid midt i juni, og datoerne for 2015 er lagt fast. Senere på efteråret vil vi åbne for billetsalget, så vil du sikre dig billet til næste års NorthSide, er det en god idé at holde øje med os – enten via hjemmesiden eller Facebook.

The post Datoerne for NorthSide 2015 er lagt fast appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/northside-2015-finder-sted-12-14-juni-naeste-ar/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/08/ReptileYouth-306x460.jpg
NorthSide skal ikke til København http://www.northside.dk/news/northside-skal-ikke-til-kobenhavn/ http://www.northside.dk/news/northside-skal-ikke-til-kobenhavn/#comments Wed, 30 Jul 2014 12:39:25 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8717 Efter at det nu flere gange har været nævnt i den danske presse, at NorthSide er på vej til København i en eller anden form, så vil ledelsen bag festivalen gerne slå fast, at det absolut ikke er tilfældet. NorthSide blev i…

The post NorthSide skal ikke til København appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Efter at det nu flere gange har været nævnt i den danske presse, at NorthSide er på vej til København i en eller anden form, så vil ledelsen bag festivalen gerne slå fast, at det absolut ikke er tilfældet.

NorthSide blev i dagene 13.-15. juni afviklet i Aarhus for femte gang, og for andet år i træk var der udsolgt til festivalen, der i år tiltrak 35.000 gæster. Festivalens kometagtige succes har fostret en lang række teorier om udvidelser, ændringer og på det seneste også en masse rygter om en version af NorthSide i København.

Rygterne er blevet videregivet af en lang række danske medier, senest i BT 16. juli, så for at få rene linjer vil arrangørerne af NorthSide nu gerne understrege, at der er tale om spekulationer, der ikke har hold i virkeligheden.

- Det har aldrig været tanken, at NorthSide skulle andre steder hen end Aarhus. Vi er vokset ud af Aarhus med kæmpe opbakning af det lokale miljø, og det har taget år at nå dertil, hvor NorthSide er i dag. Det vil vi gerne passe på og værne om. Vi er slet ikke i mål endnu med NorthSide, og alle folkene i vores organisation vil de næste måneder være 100% fokuserede på at få evalueret årets oplevelser og erfaringer på godt og ondt, så vi kan komme tilbage styrket og præsentere en endnu bedre festival til vores musikglade og trofaste publikum i dagene 12.-14. juni 2015, udtaler arrangør Brian Nielsen.

NorthSide 2014 bød på et udvidet fokus på økologi inklusive lanceringen af den økologisk fadøl Tuborg RÅ, nye tiltag i området OutSide, lanceringen af P6 BEAT Stage samt en masse forbedringer i forhold til indretningen af festivalpladsen i Ådalen, der gjorde festivalen til den flotteste og mest succesfulde til dato.

Det forventes, at billetsalget til NorthSide 2015 vil blive sat i gang i løbet af efteråret, og at de første navne til næste års festival vil ligge klar inden jul.

The post NorthSide skal ikke til København appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/northside-skal-ikke-til-kobenhavn/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/07/publikum2014-2-460x173.jpg
God sommer fra NorthSide! http://www.northside.dk/news/god-sommer-fra-northside-2/ http://www.northside.dk/news/god-sommer-fra-northside-2/#comments Tue, 01 Jul 2014 17:30:30 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8707 Efter at være kommet os oven på femte udgave af NorthSide – som vi trods nogle bump på vejen er meget stolte og taknemmelige over er lykkedes endnu en gang – lukker vi nu ned for sommeren. Vi indsamler løbende evalueringer, feedback…

The post God sommer fra NorthSide! appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Efter at være kommet os oven på femte udgave af NorthSide – som vi trods nogle bump på vejen er meget stolte og taknemmelige over er lykkedes endnu en gang – lukker vi nu ned for sommeren. Vi indsamler løbende evalueringer, feedback og konstruktiv kritik fra vores gæster og samarbejdspartnere, for kun på den måde kan vi videreudvikle og forbedre os år for år. Den feedback vi får fra vores gæster er i denne sammenhæng uvurderlig, og vi sætter stor pris på, at så mange tager sig tid til at lave en evaluering. Sammen gør vi NorthSide endnu bedre!

Den næste måned vil vi ikke være så tilgængelige på e-mail og telefon, og vil tilmed gå lidt i dvale på de sociale medier. Vi bruger tiden på at indsamle inspiration, tanker og motivation til at tage fat igen i august. Derfor modtager vi også gerne tanker og idéer fra vores gæster og samarbejdspartnere, hvis de opstår, når I rejser rundt i verden eller nyder den danske sommer!

Tak for en fantastisk festival – Rigtig god sommer!

The post God sommer fra NorthSide! appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/god-sommer-fra-northside-2/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/07/Web_coverbillede_NS15_1200x453-460x173.png
Lars H.U.G. – beskedent come-back kid http://www.northside.dk/news/lars-h-u-g-beskedent-come-back-kid/ http://www.northside.dk/news/lars-h-u-g-beskedent-come-back-kid/#comments Tue, 01 Jul 2014 13:25:50 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8522 Søndag gjorde Lars H.U.G. comeback på NorthSide med sit første dansksprogede materiale i 22 år. Efter koncerten besøgte han NorthSides presselounge, hvor han blandt andet delte opskriften på langtidsholdbar musik    Til efteråret udkommer Lars H.U.G. med albummet Ti sekunders stilhed, der…

The post Lars H.U.G. – beskedent come-back kid appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Søndag gjorde Lars H.U.G. comeback på NorthSide med sit første dansksprogede materiale i 22 år. Efter koncerten besøgte han NorthSides presselounge, hvor han blandt andet delte opskriften på langtidsholdbar musik   

Til efteråret udkommer Lars H.U.G. med albummet Ti sekunders stilhed, der er hans første dansksprogede album i 22 år og søndag præsenterede han både nye og gamle numre for NorthSides publikum på P6 Beat Stage. Ifølge musikeren var forventningerne dog beskedne inden koncerten.

”Forventningen var, at vi ville overleve. At vi ville komme i land uden for mange forliste og druknede. Og det lykkedes da.”

Hvis man skal tro anmelderkorpset mere end lykkedes det for Lars H.U.G. og hans orkester. De fleste af mediernes smagsdommere gav koncerten fire eller fem stjerner.

Lars H.U.G. giver NorthSides gæster en del af æren for den vellykkede koncert.

”Publikum og bandet havde et godt samspil. En koncert består jo af begge dele. Hvis man forestiller sig en koncert uden publikum, så ville det jo være lidt kedeligt at spille. Og det ville også være kedeligt for publikum at stå og kigge op på en tom scene. Det er i det der ordløse rum, at en koncert opstår. Både publikum og band skal yde et eller andet,” siger Lars H.U.G.

Faktisk stod NorthSides publikum bogstaveligt talt øverst på listen, da comeback-koncerten skulle sættes i søen.

”Vi tænkte, at det ville være fedt lige at komme ud og præsentere et par nye numre og lige vise, at jeg stadig er her. Så vi lavede en liste over, hvor det kunne være fedt at spille, og der lå NorthSide som nummer et. Så da jeg fik at vide, at de gerne ville have mig, tænkte jeg, at så passer pengene. Så kan det sgu ikke blive helt dårligt.”

Gamle hits og unge publikummer

En del af de numre, der blev spillet under koncerten på P6 Beat Stage, havde ellers flere år på bagen end mange af de publikummer, der stod foran scenen og sang med på dem. Det faktum er da heller ikke gået Lars H.U.G.’s næse forbi.

”Ja, de blev lavet længe før, du var et glimt i din fars øje,” siger han med et grin.

Men ifølge musikeren er det ikke tilfældigt, at numre som for eksempel Elsker dig for evigt og Militskvinder stadig er aktuelle.

”Det er fordi, jeg har gjort mit arbejde ordentligt. Det handler ikke så meget om at have talent, som det handler om at lave tingene rigtig omhyggeligt og ikke gå på kompromis. Og så skal det kunne noget mere end at handle om, hvem man selv er. Det skal også være noget andre kan rumme og få noget ud af.”

Har du nogen gode råd til unge musikere, hvis de skal lave noget musik, de stadig kan optræde med om 30 år?

Så længe de ikke fokuserer på penge og berømmelse, så kan det ikke gå helt galt. Da jeg for eksempel skrev Elsker Dig For Evigt var det ikke fordi, jeg ville være berømt eller tjene penge. Jeg lavede den sang, fordi jeg ikke kunne andet. Hvis du fokuserer på processen og det, du har på hjerte, så må det jo bære eller briste. I det øjeblik man bliver en slave af sin succes eller bliver en slave af at tjene nogle nemme penge, så kan man meget nemt blive ført på afveje.

The post Lars H.U.G. – beskedent come-back kid appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/lars-h-u-g-beskedent-come-back-kid/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/06/Web_coverbillede_larsHUG_1200x453-460x173.png
Den økologiske satsning var en succes http://www.northside.dk/news/den-okologiske-satsning-var-en-succes/ http://www.northside.dk/news/den-okologiske-satsning-var-en-succes/#comments Fri, 27 Jun 2014 10:52:50 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8687 Der blev i år sat fokus på økologi på NorthSide, og resultatet var en festival med et bredt udvalg af økologiske retter og drikkevarer I 2013 var omkring 30 procent af udvalget af madvarer på NorthSide økologisk, og oprindelig var målet for…

The post Den økologiske satsning var en succes appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Der blev i år sat fokus på økologi på NorthSide, og resultatet var en festival med et bredt udvalg af økologiske retter og drikkevarer

I 2013 var omkring 30 procent af udvalget af madvarer på NorthSide økologisk, og oprindelig var målet for 2014 at komme op på 50 procent. Det er derfor med stor stolthed, at vi efter årets festival kan berette, at vi samlet kom op på 70 procent, og at samtlige barer i år var certificeret med enten økologisk bronze- eller sølvmærke.


Arbejdet med økologi for 2014 startede med kun at invitere boder og restauranter indenfor, der kunne levere minimum 30 procent økologiske produkter. Dette initiativ blev modtaget særdeles positivt, og da pladsen åbnede var der kun to boder, som lå på niveau med det økologiske bronzemærke (30%-60% økologi), mens de resterende 33 boder og restauranter lå på niveau med enten et sølvmærke (60%-90% økologi) eller i mange tilfælde var til guldmærke (90%-100% økologi). Med til historien hører desuden at havde det været lettere at anskaffe store mængder økologisk kylling eller svinekød til en rimelig pris, så kunne disse tal nemt have været meget højere.

Stor variation på menuen
Der var samtidig et ønske om, at arbejdet med økologi ikke skulle gå udover prisen, kvaliteten og udbuddet, og derfor er vi meget glade for at se de mange positive anmeldelser skrevet af blandt andet The Hotdog Judge, Spiseliv, Klidmoster og Gastromand af alt fra østers, is, smørrebrød og stegt flæsk til pølser, suppe, bøfsandwich og æggeslices. Også publikum virkede glade for de økologiske tiltag, og blandt de mest populære retter var den økologiske NorthSide Burger, der blev langet over disken i ikke mindre end 21.000 eksemplarer.

For første gang kunne man også gå på restaurant på pladsen under NorthSide. MASH, Foodfein og Den Lille Kro har alle til daglig restauranter i Aarhus, men under NorthSide havde de taget duge, glas og bestik med på festival, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god idé. Tusindvis af gæster var gennem de tre restauranter i løbet af festivalens tre dage, og kniv og gaffel-oplevelsen er helt klart noget, man også vil kunne opleve på NorthSide i fremtiden.

Økologi i glasset
I år var der også fokus på økologiske drikkevarer, og med lanceringen af Tuborg RÅ på NorthSide kunne man pludselig få et økologisk alternativ til den klassiske fadøl. Den økologiske fadøl var tilgængelig i stort set alle barer på NorthSide, men allerede lørdag eftermiddag begyndte de første barer at melde udsolgt af den nye øl, og søndag var det kun den store Tuborg RÅ Bar, der havde økologisk fadøl tilbage i hanerne.

Der var blevet produceret 44.000 liter Tuborg RÅ til NorthSide, og der blev dermed langet over 100.000 glas med den økologiske fadøl over disken i løbet af festivalen, hvilket betyder, at publikum i gennemsnit har drukket tre hver under festivalen. Dermed er Tuborg RÅ ikke bare en sjov tilføjelse, men et produkt som rigtig mange har været glade for og har taget til sig, hvilket er særdeles positivt.

Også den økologiske rød- og hvidvin, der primært blev serveret i den store vinbar var en stor succes, og kombinationen af Tuborg RÅ, økologisk vin samt et stort udbud af økologiske specialøl gjorde, at samtlige barer på NorthSide blev certificeret til minimum et økologisk bronzemærke.

En lang række af de økologiske produkter, der blev solgt i barerne på NorthSide eksisterer allerede på markedet. Men Hela Wine havde faktisk på vores opfordring udviklet et økologisk shot, der blev solgt som rør på festivalen. Peter Larsens Kaffe er allerede 100% økologisk, når det kommer til kaffe, te og mælk, men de havde også sørget for at alle snacks og kager var økologiske. Så uanset hvilken sult eller tørst du ville have stillet, var der sat et økologisk præg på den under NorthSide.

Arbejdet fortsætter
Fremadrettet vil NorthSide fortsætte sit arbejde med økologi og udvide det med et større fokus på et madpolitisk arbejde. Der skal flere lokale produkter over disken, og der skal arbejdes både med internt madspild, men i høj grad også med leverandører, der bekæmper madspild ved at benytte sig af fødevarer, som fødevareindustrien af en eller anden grund ikke kan få solgt.

Arbejdet med både Fødevarestyrelsen og Økologisk Landsforening vil fortsætte for både at sikre det høje niveau og for at sikre en bedre mærkning af produkter og boder, så publikum på festivalen kan følge med i og bakke op om de boder, der giver den en ekstra skalle i forhold til bæredygtighed og økologi.

Dørene går op til NorthSide 2015 fredag 12. juni, hvor der udover et fantastisk udvalg af musik fra ind- og udland endnu engang også vil være masser af god mad på programmet.

The post Den økologiske satsning var en succes appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/den-okologiske-satsning-var-en-succes/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/06/eco1-2-460x107.jpg
Tag med NorthSide til Danmarks Grimmeste Festival http://www.northside.dk/news/tag-med-northside-til-danmarks-grimmeste-festival/ http://www.northside.dk/news/tag-med-northside-til-danmarks-grimmeste-festival/#comments Thu, 26 Jun 2014 08:14:20 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8660 For at fejre en veloverstået festival har NorthSide købt 500 billetter til Danmarks Grimmeste Festival og sælger dem videre med rabat NorthSide 2014 er veloverstået for i år, men der er stadig masser af festivalstemning i Aarhus. Et af stederne, hvor det…

The post Tag med NorthSide til Danmarks Grimmeste Festival appeared first on NorthSide 2014.

]]>

For at fejre en veloverstået festival har NorthSide købt 500 billetter til Danmarks Grimmeste Festival og sælger dem videre med rabat


NorthSide 2014 er veloverstået for i år, men der er stadig masser af festivalstemning i Aarhus. Et af stederne, hvor det er mest tydeligt er på Grimhøjvej i Brabrand, hvor man i dagene 31. juli til 2. august for 11. gang skal afvikle Danmarks Grimmeste Festival – dette år med navne som norske Skambankt, engelske The Fat White Family, svenske Elliphant samt danske When Saints Go Machine, Lucy Love, Analogik og WhoMadeWho på programmet.
NorthSide indgik tidligere i år et samarbejde med Danmarks Grimmeste Festival for at udveksle erfaringer omkring frivillighed og for at bakke op om et spændende lokalt initiativ. For at fejre både samarbejdet og en veloverstået NorthSide, giver vi nu vores gæster mulighed for at opleve GrimFest med rabat.

Vi har købt 500 billetter, som vi nu sætter i salg med 150,- kroner i rabat, så du via nedenstående link kan sikre dig billet til tre dage med musik for blot 320,- kroner plus gebyr.

Så har du lyst til at få endnu en fantastisk festivaloplevelse i Aarhus, så tag med NorthSide på Danmarks Grimmeste Festival.

Bemærk at billetten ikke er inklusive adgang til festivalens campingområde.

Danmarks Grimmeste Festival afvikles i dagene 30. juli – 2. august på Grimhøjvej i Brabrand ved Aarhus.

The post Tag med NorthSide til Danmarks Grimmeste Festival appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/tag-med-northside-til-danmarks-grimmeste-festival/feed/ 0 http://www.northside.dk/wp-content/uploads/2014/06/Ordets-Magt-v20-kopi-460x124.jpg
Gæsternes top tre http://www.northside.dk/news/gaesternes-top-tre/ http://www.northside.dk/news/gaesternes-top-tre/#comments Wed, 25 Jun 2014 12:14:09 +0000 http://www.northside.dk/?post_type=news&p=8527 Aftensolen går ned over Ådalen i Aarhus og de feststemte gæster gør så småt status over festivalens musikoplevelser. Vi har fanget nogle af dem på pladsen inden søndagens store koncert med Arcade Fire. Vi spurgte dem, hvilke 3 koncertoplevelser, der har gjort…

The post Gæsternes top tre appeared first on NorthSide 2014.

]]>

Aftensolen går ned over Ådalen i Aarhus og de feststemte gæster gør så småt status over festivalens musikoplevelser. Vi har fanget nogle af dem på pladsen inden søndagens store koncert med Arcade Fire. Vi spurgte dem, hvilke 3 koncertoplevelser, der har gjort mest indtryk på dem.

Marianne og Annette, 53

  1. Mew var helt klart den bedste oplevelse hidtil. Energien var helt i top, og vi nød det. Og så er deres musik jo bare knaldgodt.
  2. MØ fordi hun er sej. Hendes fandenivoldskhed er helt og aldeles inspirerende. Hendes attitude giver publikum energi, og vi elskede hele hendes optræden. Samtidig adskiller hun sig fra mange andre kvindelige artister ved at have en så aggressiv performancestil. Lidt maskulin feminitet – det er vi til.
  3. Lars HUG. Det er walk down memory lane. Det var en fantastisk oplevelse, og en ligeså stor oplevelse at se så mange unge mennesker være der til koncerten. Vi har fulgt ham nærmest siden han startede. Selvom han ikke har udgivet noget længe, holder hans musik bare stadig. Vi glæder os sådan til hans nye plade.

Thomas, 21

  1. Jurrasic 5. Fordi de bare er sindssygt fede. En genforening, når den er bedst.
  2. White Lies. En koncert jeg har glædet mig sindssygt meget til. Jeg er festivalfrivillig, så jeg var ret bange for, at jeg ville have vagt under dem, men heldigvis ikke.
  3. ASAP Rocky. Fordi han er sygt bad. Folk var helt oppe at køre, og stemningen var bare mega fed. Det er fedt, når folk lader sig rive med, og slipper hæmningerne.

 

Mette, 22 

  1. Jurrasic 5. Jeg er jo nok lidt af en hiphop-pige, det kan jeg ikke komme udenom. Jeg elskede deres koncert og alle de minder, der poppede frem. Mine venner og mig havde en fest, og derfor var det helt sikkert den bedste oplevelse indtil videre
  2. ASAP. Jeg var helt up front, og stemningen var hjernedødt fedt. Jeg elsker hans stil. Hans arrogance. Hans energi var også formidabel. Han er helt sikkert en kunstner, jeg kunne finde på at gå til koncert med igen.
  3. MØ. Bare fordi hun er så fandens cool. Hun gør det sgu godt.

 

Birgitte, 22

  1. Flogging Molly. Jeg elsker musik, man kan danse til. Deres musik er sjov og finurlig. Det kan jeg virkelig godt lide.
  2. Turboweekend. Jeg elsker dem bare. De er så seje. Det var så fedt, at de spillede så mange af de sange, man kendte. Jeg synes helt klart, de burde være noget af det sidste på programmet, så man kunne gå fesstemt videre i byen.
  3. Lana Del Rey. Selvom jeg hang ud i Champagnebaren og var godt i gang med at få en solid buzz på følte jeg hver en strofe af Lana Del Reys tekster. Selvom jeg var på afstand, kunne jeg mærke hende. Måske skyldtes det alkoholen måske ikke, jeg nød det i al fald.

The post Gæsternes top tre appeared first on NorthSide 2014.

]]>
http://www.northside.dk/news/gaesternes-top-tre/feed/ 0