Frivillig på NorthSide Festival 2012
NorthSide Festival søger praktiske frivillige i forbindelse med opbygningen af festivalpladsen.
Er du skarp med en hammer? Har du styr på elektricitet? Kan du få vand til at flyde i den rigtige retning? Er du stærk som en okse? Kan du lide hårdt, men sjovt arbejde? Så har NorthSide Festival brug for dine kompetencer.
I forbindelse med opbygningen af festivalen skal vi bruge kreative og arbejdsomme frivillige, der ønsker at skabe de fedeste rammer til de mange gæster, der indtager Ådalen i weekenden d. 15. – 17. juni.
Arbejder starter d. 10. juni, og vi har brug for folk helt frem til d. 19. juni, hvor pladsen er lukket ned og forladt.
I opbygningsdagene skal vi bruge:
- Tømrere
- Elektrikerere
- VVS’ere
- Scenebyggere
- Kreative frivillige, der bare elsker at knokle.
Du skal ikke have et svendebrev for at komme med på opbygningsholdet, men du skal have forståelse og flair for håndværk og være klar på fysisk arbejde og højt humør.
Der vil være brug for folk i døgndrift i ugen op til festivalen og arbejdet ligger også inden for ”normal” arbejdstid.
For at deltage på holdet skal man afsætte min. 16 timer til arbejdet på NorthSide. For dette får du et armbånd til festivalen.
Der er naturligvis fuld forplejning, når du er på vagt.
Så har du tid, lyst og mulighed for at hjælpe NorthSide Festival, er der her mulighed for at være med til at skabe de flotteste og fedeste rammer for en nyskabende festival.
Alle er velkomne til at kontakte os vedrørende et frivilligt job på NorthSide Festival 2012, og vi glæder os til at høre fra dig.
For tilmelding og yderligere INFO skal du kontakte:
Volunteer Coordinator:
Peter Caspersen
Telefon: +45 29 26 16 06
Mail: volunteer@northside.dk
Ønsker du at deltage som frivillig under NorthSide Festival 2012, kan du ligeledes kontakte Peter Caspersen.
Ønsker du at deltage som frivillig under NorthSide Festival 2012, kan du ligeledes kontakte Peter Caspersen.
De fleste opgaver under festivalen er dog besat. Men vi vil meget gerne høre fra dig alligevel. Fremadrettet kan der jo blive brug for din hjælp.
Du skal arbejde min. 12 timer under festivalen. For dette får du et armbånd til festivalen samt forplejning, når du er på vagt.
Vil du skrives op til frivilligt arbejde under dette års festival eller evt. til næste år?
Skriv til:
volunteer@northside.dk
Emnefeltet: Frivillig på NorthSide
Oplys følgende:
- Fulde navn
- Fødselsdato
- Emailadresse
- Telefonnummer
- Adresse
- Skriv meget gerne lidt om dig selv.
NorthSide Festival videregiver ikke oplysninger, og de vil udelukkende blive brugt i forbindelse med frivilligt arbejde i forbindelse med festivalen.
Vi glæder os til at høre fra dig.

















