Mandag 14-05-2012
NorthSide klar med endeligt program, spilleplan og app

Med tilføjelsen af Suspekt og D-A-D til programmet kan NorthSide nu præsentere det færdige program samt den officielle NorthSide-app

Opbygningen af en festivals program er et særdeles komplekst puslespil, men nu er det faldet på plads for arrangørerne af NorthSide Festival, der er klar med spilleplanen for dette års festival. Ved samme lejlighed kan vi præsentere de sidste navne i form af Suspekt og D-A-D.

De sidste to navne til årets program repræsenterer noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for hiphop og rock, og begge er navne, der gentagende gange har bevist, at de kan levere det helt store brag på landets største scener.

D-A-D

D-A-D kan til næste år fejre 30 års jubilæum, men alderen trykker på ingen måde hos landets største rockorkester, der sidste år viste storform med udgivelsen af albummet ”DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK”. Det er dog på scenen Binzer-brødrene og deres musikalske brødre, Laust Sonne og Stig Pedersen, for alvor kommer til deres ret, når de kombinerer materialet fra den imponerende karriere med deres ekstravagante og opfindsomme sceneshow, der altid er en spektakulær oplevelse.

Suspekt

Efter fire års pause vendte Suspekt sidste år tilbage med albummet ”Elektra”, der imponerende nok både er gruppens mest ambitiøse og samtidig mest succesfulde album til dato. Tonen er dog lige så hård som altid, så vi ser i den grad frem til at opleve Albertslund-drengene levere deres kompromisløse show til NorthSide.


NorthSide Festival App 2012

Den færdige spilleplan for NorthSide kan ses i den officielle NorthSide Festival-app, der kan hentes til iPhone i Apples App Store og til Android hos Google Play. App’en er udviklet i samarbejdet med firmaet Greencopper, og her kan man også læse mere om årets musikprogram, se et kort over pladsen, læse om de forskellige events, aktiviteter og boder samt finde en masse generel information om NorthSide Festival 2012.

App’en vil blive opdateret med yderligere information og indhold, som vi kommer tættere på festivalen, og den vil være et centralt kommunikationsværktøj under festivalen, hvor man blandt andet vil kunne holde sig opdateret samt se billeder fra festivalen.

Billetsalget nærmer sig udsolgt

Festivalpladsen er blevet udvidet med omkring 10.000 kvm i areal i forhold til 2011, og derfor kan vi i år sætte 20.000 billetter i salg til NorthSide. Billetsalget går fortsat over al forventning, og derfor kan vi nu fortælle, at der kun er lidt over 3.000 billetter tilbage. Så vil man deltage i NorthSide Festival 2012, skal man ikke vente alt for længe med at købe sin billet.

NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012.

Facebook kommentarer

  • Onsdag 09-05-2012
    NorthSide og Mejlgade For Mangfoldighed præsenterer The Eclectic Moniker
    Det calypso-inspirerede band føjes nu til programmet for den aarhusianske gadefest I denne weekend afvikles gadefestivalen Mejlgade For Mangfoldighed for ottende gang, og igen i år er NorthSide Festival med til at sætte sit præg på begivenhederne ved at levere et band til programmet. I år drejer det sig om det calypso-inspirerede orkester The Eclectic Moniker, der lørdag 12. maj vender tilbage til Aarhus efter i sidste uge at have spillet en rost og tætpakket koncert på årets SPOT Festival. The Eclectic Moniker vandt sidste år P3’s KarriereKanonen, og siden da har de spillet på flere danske festivaler samt varmet op for Kaizers Orchestra og NorthSide-aktuelle Oh Land. Det er også blevet til et regulært hit med singlen ”Easter Island”, og da de i sidste uge spillede på SPOT Festival, kvitterede GAFFA med fem stjerner og ordene: ”En forrygende koncert med et band, der ved, hvad der virker og eksekverer uden anmærkninger og med en forfriskende selvsikkerhed”. Bandet udsender debutalbummet ”The Eclectic Moniker” 14. maj, men to dage inden kan det syv mand store orkester altså opleves til Mejlgade For Mangfoldighed. Caminoen på NorthSide Festival Tilføjelsen af The Eclectic Moniker til programmet understreger det tætte forhold mellem de to kulturelle Aarhus-begivenheder, hvilket også vil kunne opleves til juni, når folkene bag Mejlgade For Mangfoldighed indtager rollen som arrangører af NorthSide Festivals camino, der kan opleves på Brabrandstien fra Bymuseet i Aarhus midtby ud til festivalpladsen. På caminoen vil man kunne opleve alt fra farvestrålende installationer og dj’s til overraskelser og aktiviteter, der eksempelvis vil sætte fokus ikke-digital kommunikation, alt sammen for at sætte gang i festivalstemningen allerede inden man er ankommet til Ådalen. The Eclectic Moniker kan opleves 12. maj på Syd Scenen klokken 20:40 til Mejlgade For Mangfoldighed. NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Mandag 07-05-2012
    Politiken viser NorthSide-dokumentar
    Dokumentarserien om NorthSide 2011 har premiere på Politiken TV i denne uge I dag mandag 7. maj har Politiken TV premiere på det første af fem afsnit i dokumentarserien ”NorthSide 2011”, der er produceret af det aarhusianske produktionsselskab GotFat Productions. Serien følger forberedelserne, opbygningen og afviklingen af NorthSide Festival 2011, hvor man undervejs kommer helt tæt på både festivalledelsen og de mange musikere, der kunne opleves på sidste års festival. Undervejs kan man opleve VETO trodse regnvejret, og ledelsens håndtering af den pludselige mangel på øl og mad på pladsen samtidig med, at man får et indblik i, hvordan festivalen blev til, hvordan musikerne gør sig klar til at gå på scenen og ikke mindst, hvordan publikum tog imod første udgave af NorthSide Festival med et internationalt program afviklet i Ådalen. De fem afsnit vil blive vist på Politiken TV i løbet af uge 19 og vil efterfølgende desuden kunne ses på NorthSides egen YouTube-kanal. Se første afsnit på Politiken TV. NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Fredag 04-05-2012
    NorthSide og SPOT præsenterer Spleen United
    Spleen United føjes til aftenens program for Rooftop Extravaganza på SPOT Festival. NorthSide Festival og SPOT Festival annoncerede tidligere på ugen, at de i samarbejde har arrangeret en unik koncert med VETO, hvor bandet under SPOT skal spille på Godsbanens tag. Nu udvides koncerten Rooftop Extravaganza med endnu et navn, og det er med glæde, vi nu kan tilføje Spleen United til aftenens koncert. Dermed kan man altså til Rooftop Extravaganza fredag aften fra det fantastiske tagområde ovenpå Godsbanen opleve både VETO og Spleen United levere en helt særlig koncert i unikke omgivelser. - Vi har hele tiden vist, at vi gerne ville lave noget exceptionelt på dette års SPOT Festival, og da vi så taget på Godsbanen, vidste vi med det samme, at det var her, vi skulle placere vores musikalske bidrag til SPOT. Taget kommer til at danne en fantastisk ramme, og derfor var det naturligvis essentielt, at vi fandt noget musik, der kunne leve op til omgivelserne. Det har vi fundet med VETO og Spleen United, der med garanti kommer til at levere en dobbeltkoncert, der vil blive talt om i de næste mange år. Sådan siger John Fogde, talsmand for NorthSide, der samtidig understreger, at hele området vil blive inddraget i koncerten, så der også visuelt vil blive tale om en fantastisk oplevelse. Både VETO og Spleen United har tidligere spillet på SPOT Festival, hvilket har hjulpet dem til at skabe internationale netværk, der har ført til koncerter og turnéer i udlandet, og VETO stod desuden på plakaten til NorthSide Festival i både 2010 og 2011. VETO og Spleen United kan opleves fra taget på Godsbanen fredag 4. maj fra klokken 22:30 under SPOT Festival. Koncerten præsenteres i et samarbejde mellem NorthSide Festival, SPOT Festival, Royal Beer og Spotify. Programmet for Rooftoop Extravaganza: 22:30 – 23:15 VETO 23:45 – 00:30 Spleen United SPOT Festival afvikles i Musikhuset Aarhus, VoxHall, Atlas, Katapult, Train og det nye område ved Godsbanen i Aarhus i dagene 4.-5. maj, mens NorthSide Festival afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 15.-17. juni. Koncerten er åben for alle deltagere ved årets SPOT Festival. ...
  • Onsdag 02-05-2012
    NorthSide og SPOT præsenterer Veto
    Åbningen af Godsbanen fejres fredag aften under SPOT med en unik koncert. For at fejre samarbejdet mellem NorthSide Festival og SPOT Festival og samtidig markere åbningen af det nye kreative område omkring Godsbanen har NorthSide arrangeret en unik koncert med Veto under navnet Rooftop Extravaganza. Her vil man fredag aften under SPOT Festival fra det fantastiske tagområde oven på Godsbanen kunne opleve Veto levere en helt særlig koncertoplevelse. - Idéen med Rooftop Extravaganza er at bruge det fantastiske område omkring Godsbanen på en innovativ måde. Vi er utroligt glade for, at dette kreative område er åbnet i Aarhus, og med denne koncert får vi mulighed for at inddrage bygningerne på en spændende måde og omdanne det store flotte tag til et fantastisk spillested. Sådan siger John Fogde, talsmand for NorthSide, der er meget glad for, at man kan fejre samarbejdet med SPOT Festival med et arrangement, der vil give publikum en både musikalsk og visuelt imponerende oplevelse. Hos SPOT er man glad for at kunne tilføje Veto til det allerede imponerende program, og om samarbejdet med NorthSide Festival siger Gunnar Madsen: - Samarbejdet med NorthSide Festival giver os chancen for at skabe et nyt, stort reelt scenerum lige i hjertet af Godsbanen. Den chance har vi grebet, og med tilføjelsen af Veto bliver der tryk på fredag aften på den nye scene – ligesom vi også forventer os en spændende elektronisk scene lørdag aften samme sted - kurateret af Strøm Festivalen. Veto kan opleves fra taget på Godsbanen fredag 4. maj fra klokken 22:30 under SPOT Festival. Koncerten præsenteres i et samarbejde mellem NorthSide Festival, SPOT Festival, Royal Beer og Spotify. SPOT Festival afvikles i Musikhuset Aarhus, VoxHall, Atlas, Katapult, Train og det nye område ved Godsbanen i Aarhus i dagene 4.-5. maj, mens NorthSide Festival afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 15.-17. juni. Koncerten er åben for alle deltagere ved årets SPOT Festival....
  • Mandag 30-04-2012
    Spotify er NorthSides officielle musikpartner
    NorthSide har indgået et samarbejde med en af verdens største musiktjenester. Spotify blev lanceret på det danske marked i oktober sidste år, og siden da er tjenesten blevet den største af sin slags. En stor del af successen hænger sammen med Spotifys nære forhold til Facebook, der giver mulighed for, at brugerne kan udveksle playlister, anbefale musik og inspirere hinanden. Det gør Spotify til et perfekt match for NorthSide, der har brugerinvolvering som en af sine kerneværdier. - Det er yderst vigtigt for os at være i kontakt med vores gæster, og her bruger vi Facebook rigtig meget. Det er en vigtig kanal for os, hvor vi kan tale med vores publikum i øjenhøjde, og her får vi rigtig meget feedback specielt omkring musikken. Med det nye samarbejde med Spotify bliver denne dialog udvidet med muligheden for at bringe musikken direkte og gratis ud til folk. Hos Spotify kan man udvide sit kendskab til de mange navne, man glæder sig til at se på NorthSide og forelske sig i de bands, man ikke tidligere havde hørt om. Det gør Spotify til den perfekte partner for os. Sådan siger talsmand for NorthSide, John Fogde, og hos Spotify kan man også se rigtig mange fordele ved at indgå et partnerskab med NorthSide. Om det nye samarbejde siger Öjje Holt, nordisk VD hos Spotify: - Vi stræber altid efter at være en del af den bedste musikoplevelse for fans, og det bliver muligt for os hos NorthSide. Det er en innovativ festival for den unge inkarnerede musikelsker. Det er et perfekt match for os. Hos NorthSide vil man integrere den innovative musiktjeneste på alle platforme, så der både bliver mulighed for at lytte til musikken fra NorthSide via festivalens officielle webside, via festivalens Spotify-profil og via NorthSides sociale medier. Derudover vil man på Spotify kunne gå på opdagelse i et særligt NorthSide Soundrop Room, hvor man kan oprette fælles playlister og udveksle musik. Derudover arbejder Spotify og NorthSide på en række opfindsomme tiltag, som skal bringe musikken ud til publikum på overraskende måder, der vil blive annonceret senere. - Det er vigtigt for NorthSide at være på forkant med den teknologiske udvikling, og derfor er det helt perfekt at kunne indgå et samarbejde med en partner, der lovligt og gratis stiller musikken til rådighed for publikum, udtaler John Fogde. NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. Lyt til den officielle NorthSide-playliste hos Spotify. Om NorthSide Festival NorthSide har på tre år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne til to udsolgte dage i Ådalen med internationale topnavne som Suede, Band Of Horses, Elbow og The Streets, og i 2012 udvides der endnu engang. Tredje udgave af den aarhusianske festival varer tre dage, og samtidig er det musikalske ambitionsniveau igen rykket et hak opad med navne som Justice, Snow Patrol, The Stone Roses, Garbage, James Blake og The xx. Om Spotify Spotify er en prisvindende digital musiktjeneste, der giver dig adgang til mere end 18 millioner sange. Vores drøm er at gøre hele verdens musik tilgængeligt for alle, hvor som helst og når som helst. Spotify gør det nemmere end nogensinde før at lytte til og dele musik på lovlig vis, alt imens kunsterne får en fair behandling. Spotify fås i dag i 13 lande: USA, Storbritannien, Sverige, Finland, Norge, Frankrig, Holland, Danmark, Tyskland, Spanien, Østrig, Schweiz og Belgien med over 10 millioner aktive brugere og over 3 millioner betalende abonnenter. ...
  • Onsdag 25-04-2012
    Kaffeentusiaster bringer Fairtrade kaffen til NorthSide
    Torsdag d. 10. maj kl. 10-17 starter oplæringen af de 16 udvalgte NorthSide Baristaer på Peter Larsens Kaffes risteri i Viborg. Involvering, bæredygtighed & innovation Med publikum som formidlere vil NorthSide Festivalen, Peter Larsens Kaffe & Fairtrade Mærket Danmark udbrede budskabet omkring bæredygtighed. Rammen er NorthSide Festivalen 2012. Temaet er "Fairtrade kaffens vej til NorthSide". "Vi involverer publikum gennem vores NorthSide Barista projekt. Interessen for at blive barista på festivalen har været overvældende. Vi har modtaget langt over 100 ansøgninger fra engagerede og dedikerede unge," udtaler Lars Aaen, Brand Manager hos Peter Larsens Kaffe. De udvalgte Projektet har vakt stor interesse blandt publikum, hvilket har resulteret i så mange kompetente ansøgninger, at holdet er blevet udvidet fra de den oprindelige størrelse på 10 til 16. "Det har været et rigtig skarpt felt, og nogle virkelig gode ansøgninger. Derfor har vi besluttet, at give nogle flere muligheden for at være en del af projektet," siger Lars Aaen. Blandt ansøgerne er udvalgt 16 ambassadører for projektet, der nu skal oplæres og arbejde som baristaer i Peter Larsens Kaffes kaffebarer under festivalen - her skal de omdanne økologiske og Fairtrade certificerede kaffebønner til cremede caffe latte med mønster og andre moderne kaffespecialiteter. Udvælgelsesprocessen har i særlig grad lagt vægt på ansøgernes engagement og evne til at begejstre samt naturligvis kærligheden til kaffe. Første skridt på rejsen Oplæringen af de 16 udvalgte starter torsdag d. 10. maj 2012 kl. 10-17 på risteriet i Viborg. Her skal de skal gennemgå kaffeskole, baristatræning og møde festivalens ledelse samt repræsentanter fra Fairtrade Mærket Danmark. Desuden lanceres filmen "Fairtrade kaffens vej til NorthSide Festivalen". NorthSide baristatræningen er første skridt på en rejse, som hen over sommeren 2012 bringer mere end 300 kaffeglade unge danskere med Peter Larsens Kaffe og Fairtrade Mærket Danmark rundt på de danske festivaler. ...
  • Tirsdag 17-04-2012
    NorthSide satser på festivaloplevelsen
    Der vil i år ikke blive sat endagsbilletter i salg til NorthSide. Billetsalget til NorthSide Festival 2012 går over al forventning, og der er nu solgt lige så mange partout-billetter til dette års festival, som der blev solgt til NorthSide Festival 2011. - Målet med NorthSide har fra begyndelsen været at lave en begivenhed med internationalt tilsnit for musikelskere, og derfor vælger vi i år ikke at sætte endagsbilletter til salg. Vi ser NorthSide som en helhed, hvor publikum kommer for den samlede oplevelse, og hvor de udover at kunne se bands, de elsker, også kan blive præsenteret for en masse musik, de ikke kendte inden NorthSide. Sådan siger talsmand for NorthSide, John Fogde, der understreger, at man fra billetsalget startede i oktober sidste år har meldt ud, at man ikke forventede at sætte endagsbilletter i salg, og nu er beslutningen altså officiel. - Sidste år kunne vi se, at folk kom tidligt ud på pladsen og gik sent hjem, og det er den følelse, vi gerne vil dyrke endnu mere i år. Vi vil lave en oplevelse for dem, der er nysgerrige efter en ny type festival, hvor der udover musik også er mulighed for at tage del i events og eksempelvis at blive udfordret af en ny tilgang til festivalmad. Der vil være skæve tiltag, når man tager turen ud til Ådalen via Caminoen, eller når man parkerer sin cykel i Cykelgarderoben. Der vil være fokus på bæredygtighed, brugerinvolvering og innovation, så NorthSide bliver en samlet oplevelse, en helhed, og derfor vælger vi i år ikke at sætte endagsbilletter i salg. Dagsprogrammet på plads Arbejdet med programlægningen er nu kommet så langt, at man ved at besøge NorthSide.dk kan få et overblik over, hvilke dage de offentliggjorte navne spiller. Det færdige program med spilletidspunkter forventes at ligge klar midt i maj, når den officielle NorthSide-app til iPhone og Android bliver lanceret. Programmet for NorthSide 2012: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Bombay Bicycle Club, Choir of Young Believers, Dúné, Eagles of Death Metal, Emeli Sandé, Freja Loeb, Garbage, The Gaslight Anthem, The Hives, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Little Dragon, Lukas Graham, Malk De Koijn, Miles Kane, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Noel Gallagher’s High Flying Birds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx . NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Fredag 30-03-2012
    Udsolgt af kombi-billetter til SPOT/NorthSide
    Det er nu ikke længere muligt at købe fællesbilletten til de to aarhusianske festivaler. I oktober tog SPOT Festival og NorthSide Festival første skridt i et nyt samarbejde ved at sætte en fællesbillet i salg, der gav mulighed for at komme med til begge festivaler med rabat. Det tog publikum særdeles positivt imod, og efter at have solgt støt henover vinteren, eksploderede salget af billetten i marts måned, så vi nu kan melde udsolgt af denne billettype. Efter lanceringen af den fælles billet har NorthSide og SPOT udvidet samarbejdet til at inkludere et økonomisk bidrag fra NorthSide på en kvart million, der skal hjælpe med til at sikre, at SPOT også fremover kan arbejde med udviklingen af dansk musik. - Vi er meget glade for dette tilskud, der konkret støtter op om vores arbejde – og det er vel også et eksemplarisk billede på, at i vores branche kan de store nogle gange hjælpe de mindre, udtaler Gunnar K. Madsen, leder af SPOT. SPOT har gennem en årrække opbygget en unik platform for danske musikere på tværs af alle rytmiske genrer og stilarter, og det er et arbejde, man hos NorthSide har nydt godt af siden premieren i 2010. Navne som Nephew, Kashmir, Tina Dickow, Turboweekend, Oh Land og When Saints Go Machine har alle spillet på SPOT på et tidligt tidspunkt i deres karriere, og den type karriereudvikling er essentiel for den danske musikscene. - Hos NorthSide er bæredygtighed en af vores kerneværdier, og skal vi blive ved med at kunne sætte danske navne på programmet, er det vigtigt, at der bliver lavet udviklingsarbejde med dansk musik. SPOT har formået at skabe en stærk platform, hvor dansk musik bliver præsenteret i et internationalt forum, hvilket gør dem til en særdeles vigtig brik på musikscenen. Vi synes, SPOT udfører et uundværligt stykke arbejde både for den spirende undergrund og de mere etablerede navne, der gerne vil ud med deres musik i udlandet, og det vil vi gerne bakke op omkring. Vi er stolte af at holde til i samme by som SPOT, og derfor har vi i år valgt at målrette en vigtig del af vores marketingsindsats mod SPOT, hvor vi både kan være med til at gøre en forskel og samtidig komme i kontakt med et meget musikinteresseret publikum, udtaler John Fogde, talsmand for NorthSide Festival. Men selvom kombi-billetterne er væk, så er der fortsat mulighed for at købe NorthSide-billetter med rabat. Prisen for en tredagsbillet til NorthSide er 1.095,- kroner frem til 1. april, så der er 300 kroner at spare, hvis man er hurtig. Programmet for NorthSide 2012: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Bombay Bicycle Club, Choir of Young Believers, Dúné, Eagles of Death Metal, Emeli Sandé, Freja Loeb, Garbage, The Gaslight Anthem, The Hives, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Little Dragon, Lukas Graham, Malk De Koijn, Miles Kane, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Noel Gallagher’s High Flying Birds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx . NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på, at billetprisen stiger 1. april 2012. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Onsdag 28-03-2012
    Sidste frist for billige NorthSide-billetter
    Der er meget tæt på udsolgt af SPOT/NorthSide-billetten, og frem til 1. april kan du spare 300 kroner på tredagsbilletter til NorthSide. Programmet er ved at være på plads for NorthSide Festival 2012 og med navne som Justice, Snow Patrol, The Stone Roses, Mumford & Sons, James Blake, Marina And The Diamonds, The Hives, Garbage og Emeli Sandé synes vi, at plakaten ser både meget alsidig og virkelig spændende ud – vi tror med andre ord på, at NorthSide 2012 bliver en fantastisk oplevelse. NorthSide afvikles i dagene 15.-17. juni i Ådalen ved Aarhus, og frem til 1. april er der mulighed for at komme med for kun 1.095,- plus gebyr. Så har man allerede nu planlagt at besøge NorthSide til sommer, er det bare om at klikke sig ind på NorthSide.dk i en fart. Er man interesseret i at besøge både SPOT Festival og NorthSide, så er der også stadig enkelte kombi-billetter tilbage, hvor der er penge at spare på både billetten til SPOT og NorthSide. Her skal man dog være hurtig, da der er meget tæt på udsolgt. Køb kombi-billet her. Billetsalget til NorthSide går lige nu over alt forventning, og vi har på nuværende tidspunkt solgt omkring fem gange flere billetter end på samme tidspunkt sidste år, så der bliver sat salgsrekord hver dag. Så køb din billet i dag på NorthSide.dk, og spar 300 kroner! Programmet for NorthSide Festival 2012: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Bombay Bicycle Club, Choir of Young Believers, Dúné, Eagles of Death Metal, Emeli Sandé, Freja Loeb, Garbage, The Gaslight Anthem, The Hives, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Little Dragon, Lukas Graham, Malk De Koijn, Miles Kane, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Noel Gallagher’s High Flying Birds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx . NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på, at billetprisen stiger 1. april 2012. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012....
  • Fredag 23-03-2012
    Fire nye navne klar til NorthSide
    Med tilføjelsen af Eagles of Death Metal, Bombay Bicycle Club, Lukas Graham og Freja Loeb er programmet for NorthSide 2012 ved at være på plads. Der er allerede 26 navne klar, og med disse fire navne er musikken ved at være på plads. Eagles of Death Metal Jesse Hughes dannede i 1998 Eagles of Death Metal sammen med Josh Homme fra Queens of the Stone Age, og sammen har de indspillet tre plader med møgbeskidt rock’n’roll. Det er dog live, bandet for alvor udmærker sig, og her har de med deres flabede og svedige boogierock gang på gang stået for en energiudladning, der har blæst folk bagover. Bombay Bicycle Club De aktive englændere har udsendt tre plader på tre år, men med ”A Different Kind of Fix” og ikke mindst singlen ”Shuffle” er bandet ved at slå sig fast uden for hjemlandet, hvor de i 2010 vandt NME-prisen som Best New Band foran både Mumford & Sons og The xx. Så det er med stolthed og store forventninger, vi nu kan præsentere Bombay Bicycle Club på NorthSide. Lukas Graham Der er ikke mange danske navne, der kan prale af at have haft udsolgt til sine ekstrakoncerter i Aarhus, Aalborg og København uden at have udsendt et album. Men Lukas Graham er det varmeste navn på den danske musikscene lige nu og bliver kun varmere, når debutpladen kommer på mandag. Bandet er desuden nomineret til Lytterhittet til P3 Guld, så det er et band med usædvanlig meget vind i sejlene, der snart sætter kurs mod NorthSide. Freja Loeb Der var sidste år fem stjerner til debutpladen fra Freja Loeb hos både GAFFA og Soundvenue, der kom nogle måneder efter singlen ”Never Stop Coming Back” havde været P3s Uundgåelige. Også ”Soft Blues” blev spillet massivt, og da sangerinden tidligere i år tog på turné, var GAFFA igen klar med fem stjerner og tillægsord som ”fremragende”, ”imponerende” og ”fabelagtigt”. Den danske sangerinde er sidste tilføjelse til NorthSide-programmet i denne omgang, og man kan vel næppe sætte et finere punktum for denne uges tilføjelserne. Programmet for NorthSide 2012: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Bombay Bicycle Club, Choir of Young Believers, Dúné, Eagles of Death Metal, Emeli Sandé, Freja Loeb, Garbage, The Gaslight Anthem, The Hives, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Little Dragon, Lukas Graham, Malk De Koijn, Miles Kane, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Noel Gallagher’s High Flying Birds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx . NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på, at billetprisen stiger 1. april 2012. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Mandag 12-03-2012
    Rigtig mange vil gerne være NorthSider
    Muligheden for at være med til at udvikle og præge NorthSide Festival blev modtaget med kyshånd af publikum. Midt i februar modtog 21 kvinder og 19 mænd besked om, at de var blevet en del af udviklingsholdet NorthSiders, der de næste atten måneder skal være med til at præge udviklingen af NorthSide Festival. De udvalgte udgør omkring 30 procent af det samlede antal interesserede, der havde ansøgt om at blive en del af en strategisk ressource, der skal hjælpe NorthSide med at opnå målet om at blive landets bedste, mest innovative, bæredygtige og brugerinvolverende kulturbegivenhed. I en brugerundersøgelse lavet af Epinion efter sidste års festival svarede knap halvdelen af de omkring 4.000 adspurgte, at de gerne ville høre mere om muligheden for at deltage i udviklingen af Northside. De modtog derfor en henvendelse omkring NorthSiders, og der blev også blev lagt et opslag ud på Facebook og NorthSide.dk. På kun 10 dage modtog vi omkring 150 kompetente ansøgninger, hvilket vi er meget glade for og stolte af. De mange ansøgere havde vidt forskellige baggrunde og begrundelser for, hvorfor de gerne ville være med til at udvikle NorthSide. En af de udvalgte er Sille Sofie Pedersen, der læser Medievidenskab i Aarhus. I sin ansøgning skrev hun blandt andet: - Jeg synes, Northside har været et forfriskende pust til byen, og derfor vil jeg arbejde for, at festivalen fortsat drager nytte af og gør noget godt for lokale virksomheder. En anden er Mads Willemoes Hjardemaal, der læser til cand.merc i København, og som ser en kobling mellem sin uddannelse og udviklingen af NorthSide. - Som Northsider håber jeg at kunne lære endnu mere om event management samt projektarbejde og ser frem til at møde en masse fine mennesker, som også brænder for festivaludvikling. Det nye hold samles første gang 14. marts, hvor NorthSide i samarbejde med festivalens kompetencepartnere WorldPerfect, Innovation Lab og KaosPiloterne vil præsentere de nye NorthSiders for nogle af festivalens udfordringer og sætte gang i en række procesaktiviteter, som meget gerne skal kunne omsættes i konkrete produkter eller ydelser, man som gæst kan opleve og vurdere i forbindelse med NorthSide. De nye NorthSiders kommer til at præge både dette og næste års festival, inden vi igen åbner dørene for en ny ansøgningsrunde. Men inden da forventer vi, at de 40 initiativrige udviklere har stået bag en lang række tiltag, der vil være med til at gøre NorthSide til et unikt, spændende og innovativt rum, hvor nye idéer kan blive præsenteret og nye produkter kan blive testet. NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni....
  • Fredag 09-03-2012
    Bliv Barista på NorthSide
    Bæredygtighed og Fairtrade er i fokus, når Peter Larsens Kaffe til sommer tilføjer 10 nye baristaer til deres hold i forbindelse med NorthSide Festival 2012. Peter Larsens Kaffe har mere end 100 års erfaring på kaffemarkedet i Danmark, og siden 1994 har de været markedsleder på Fairtrade kaffe med stort fokus på økologi og bæredygtig produktion. Derfor er de en logisk samarbejdspartner for NorthSide Festival, der har som målsætning at blive Danmarks bedste, mest bæredygtige, innovative og brugerinvolverende festival. Peter Larsens Kaffe var til stede på NorthSide i 2011 med stor succes og i år udvides samarbejdet, når NorthSide-publikummet bliver inviteret indenfor i kaffebaren. Til foråret sættes gang i jagten på 10 kommende NorthSide-baristaer, der, udover at blive uddannet til at kunne være en del af Peter Larsens Kaffe-holdet på festivalen til sommer, også skal deltage i en lang række andre aktiviteter. Om samarbejdet med NorthSide siger Lars Aaen Thøgersen, brand manager ved Peter Larsens Kaffe: - Interessen for kaffe, og særligt for specialkaffe, stiger overalt, men få steder har vi oplevet et så brændende engagement som på NorthSide. Det falder os derfor naturligt at byde festivalens gæster indenfor. NorthSide Festival er et fællesrum, hvor vi sammen med publikum kan formidle den gode sag. Hos NorthSide er man glade for muligheden for at udvide samarbejdet med Peter Larsens Kaffe, og talsmand John Fogde udtaler: - Vi vil gerne involvere vores publikum i så mange aspekter af festivalens udvikling som muligt, og når der opstår en mulighed for samtidig at inddrage en bæredygtighedsvinkel, så kunne det jo ikke passe mere perfekt. Med barista-projektet håber vi at give en gruppe af vores gæster en unik oplevelse, der kommer til at strække sig langt ud over tre dage i juni. Ansøgningsfristen for at blive barista på NorthSide er 20. april, og forløbet kommer til at inkludere et heldags kick-off arrangement i Viborg, der inkluderer rundtur i risteriet, kaffesmagning, kaffeforedrag og introduktion til Fairtrade samt kaffekursus og baristatræning, inden man bliver medlem af team med glade og dedikerede baristaer. NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. NorthSide Barista Vil du med på kaffeholdet til årets NorthSide Festival? Vi inviterer NorthSide-publikummet indenfor i kaffebaren og indleder jagten på 10 kaffeentusiaster blandt festivalens gæster. Kan du se dig selv som NorthSide Barista? Hvad kendetegner en NorthSide Barista? Udstråling og stort ENGAGEMENT Interesse og KÆRLIGHED for kaffe Serviceminded, positiv og let til SMIL Inspirerende og TEAMPLAYER, også når tempoet er højt Evt. erfaring med kaffebrygning eller lignende jobs Som NorthSide barista opnår du: Heldags kick-off i Viborg inkl. rundtur i risteriet, kaffesmagning, kaffeforedrag. Introduktion til Fairtrade og bæredygtig kaffeproduktion. Kaffekursus og baristatræning. Indgår i et team med glade og dedikerede kaffefolk. Armbånd til festivalen. Mulighed for at være med på sommerens øvrige festivaler i Danmark. Deltagelse i udvikling af 2013 NorthSide kaffeprodukt. Erfaring som barista, fra café job eller tilsvarende er en fordel, men ikke et krav. Den rette indstilling og engagement vægter højere - så skal vi nok sørge for at du bliver uddannet og rustet til udfordringerne. Udfyld et skema på http://www.facebook.com/peterlarsenskaffe, og send det i en mail til job@peterlarsenskaffe.dk med ”NorthSide Barista” i emnefeltet. Frist for indsendelse af ansøgning med udfyldt skema er fredag d. 20. april 2012. Om Peter Larsens Kaffe LIVE Hos Peter Larsens Kaffe LIVE tager vi rundt i landet til alle typer kaffeopgaver, næsten kun fantasien sætter grænsen. Vi bruger kaffen til at skabe dialog, komme ud blandt folk, skabe stemning og møde folk i en afslappet atmosfære. Se mere på www.peterlarsenskaffe.dk. ...
  • Torsdag 08-03-2012
    Noel Gallagher's High Flying Birds til NorthSide
    Legenden får følgeskab af det nye stjerneskud Emeli Sandé. Vi er meget stolte over at kunne præsentere to utroligt spændende britiske debutanter til sommer på NorthSide, og mens den ene lige nu ligger nummer et i England for første gang, så er den anden vant til livet på toppen. Det er nemlig lidt uretfærdigt at kalde Noel Gallagher en debutant, da han i næsten tyve år var den primære sangskriver i det millionsælgende og prisvindende engelske band Oasis. Men i 2009 valgte han at pakke den guitar som hits som ”Wonderwall”, ”Some Might Say” og ”Don’t Look Back in Anger” er skrevet på og forlade bandet for at gå i en ny retning. Ikke overraskende kunne Noel ikke holde sig af scenen ret længe, og i efteråret 2011 dukkede den første soloplade op fra en af de sidste tyve års mest populære sangskrivere. Under navnet Noel Gallagher’s High Flying Birds udsendte sangskriveren et album af samme navn, der øjeblikkeligt gik nummer et i England, og flere anmeldere kaldte samtidig materialet det bedste fra hans hånd siden storhedstiden midt i 90’erne. Dette blev understreget, da han i sidste uge til NME Awards kunne gå på scenen og modtage en Godlike Genius Award. Det er derfor med meget store forventninger, at vi nu kan byde Noel Gallagher’s High Flying Birds velkommen til NorthSide, hvor man også kan forvente at høre udvalgte sange fra tiden i Oasis, som det var tilfældet, da han sidste år gav en rost koncert i DR Koncerthuset. Skotske Emeli Sandé har netop udsendt sit debutalbum, men hun har faktisk siden 2009 ligget på hitlisterne i Storbritannien flere gange. Først som gæstevokalist for både Chipmunk og Wiley, og senere fik hun sågar et nummer hit, da hun sang på Professor Green-singlen ”Read All About It”. Men i 2011 satte hun sit fokus på solokarrieren, og første udspil i eget navn var singlen ”Heaven”, der gav hende et hit i hele Europa. Debutalbummet ”Our Version of Events” sendte i denne uge Emeli Sandé tilbage på toppen af den britiske albumhitliste for næsen af Adele. Så hun nu har ligget på førstepladsen i to ud af tre uger, siden albummet udkom, og i samme periode har hun også indkasseret en Critic’s Choice-pris til Brit Awards. Herhjemme har P3 bakket solidt op omkring ”Heaven”, der senere dukkede op i både The Voice og X Factor, og efterfølgende har Sandé haft stor succes med både ”Daddy” og den aktuelle single ”Next To Me”. Det er med andre ord en sangerinde med usædvanlig god vind i sejlene, der til sommer kommer til NorthSide for at spille sin første danske koncert. Dermed er listen af offentliggjorte navne nu som følger: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Choir of Young Believers, Dúné, Emeli Sandé, Garbage, The Gaslight Anthem, The Hives, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Little Dragon, Malk De Koijn, Miles Kane, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Noel Gallagher’s High Flying Birds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx. NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på at billetprisen stiger 1. april 2012. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Fredag 24-02-2012
    The Hives og The Gaslight Anthem til NorthSide
    NorthSide kan derudover også tilføje Miles Kane og Little Dragon til plakaten. The Hives har gennem snart tyve år været Sveriges førende eksportvare inden for uforfalsket rock ’n’ roll, og gennem karrieren har de på skarpeste vis blandet de vildeste rockhits med attitude og en uforlignelig stil, der gør dem til et af verdens mest underholdende live-navne. Sange som ”Main Offender”, "Hate to Say I Told You So" og "Walk Idiot Walk" er allerede etablerede klassikere, og senere i år tilføjer The Hives så endnu flere sange til det imponerende bagkatalog, når de udsender deres femte album. The Hives leverer altid et brag af en fest, og vi glæder os meget til at kunne præsentere den altid velklædte Howlin' Pelle Almqvist sammen med resten af The Hives til sommer på NorthSide. The Gaslight Anthem Der er også garanti for et rockbrag, når New Jersey-bandet The Gaslight Anthem lægger vejen forbi NorthSide. Bandet brød igennem i 2008 med albummet ”The ’59 Sound”, der udover at få øjeblikkelig status som rockklassiker også imponerede Bruce Springsteen så meget, at han gik på scenen med bandet på Glastonbury i 2009 og efterfølgende inviterede frontmand Brian Fallon på scenen til sin egen koncert. The Gaslight Anthem arbejder lige nu på et nyt album, hvor de tatoverede drenge er vendt tilbage til deres rødder for at levere et endnu mere råt udtryk end på ”American Slang” fra 2010, hvilket vi glæder os rigtig meget til at høre på NorthSide til sommer. Miles Kane Der er også masser af rock i Miles Kane, der sidste år debuterede som solist med den forrygende ”Colour of the Trap”, hvor Kane blander inspirationen fra The Kinks og The Jam til et meget moderne bud på rock ’n’ roll. Miles Kane havde en fortid i The Little Flames og The Rascals, inden han i 2007 dannede The Last Shadow Puppets sammen med Alex Turner fra Arctic Monkeys. Debutpladen gik nummer et i hjemlandet og modtog fantastiske anmeldelser, men efterfølgende har Kane dog fokuseret på livet som solist. Det sætter vi stor pris på, når det kan give os sange som ”Inhaler” og ”Come Closer”, der kommer til at lyde helt fantastisk fra scenen på NorthSide. Little Dragon Sidst Little Dragon gæstede Danmark fyldte de både Store Vega og Voxhall, hvilket resulterede i en femstjernet anmeldelse i GAFFA, hvor særligt sangerinden Yukimi Nagamos unikke vokal blev fremhævet. Den kan høres på gruppens seneste album ”Ritual Union”, der fik fem stjerner af Soundvenue, men også på det seneste Gorillaz-album, hvor Little Dragon medvirkede på to sange. Vi er overbevist om, at Little Dragon til sommer vil omdanne hele Ådalen til et pulserende dansegulv, og det glæder vi os rigtig meget til at opleve. Dermed er listen af offentliggjorte navne nu som følger: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Choir of Young Believers, Dúné, Garbage, The Gaslight Anthem, The Hives, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Little Dragon, Malk De Koijn, Miles Kane, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx . NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på at billetprisen stiger 1. april 2012, og at sidste frist for køb af ratebilletter er 29. februar 2012. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Tirsdag 21-02-2012
    Snow Patrol til NorthSide
    Den nordirske gruppe får til sommer følgeskab af engelske Bat For Lashes. Der bliver garanti for fællessang, når Gary Lightbody og resten af Snow Patrol til sommer kommer til NorthSide for at levere hits som ”Called Out In The Dark”, "Take Back the City", "Chasing Cars" og ”Run”, der sammen med en lang række andre hits har hjulpet bandet til at sælge mere end ti millioner plader på verdensplan. Det store gennembrud kom i 2003 med den fantastiske ”Final Straw”, der har indhentet fem platin-plader i England, og successen fortsatte tre år senere på imponerende vis med ”Eyes Open”, der gik nummer et i England og skaffede gruppen syv platin-plader. Senest har Snow Patrol udsendt ”Fallen Empires”, og lyttede man til P3 i efteråret, så kender man helt sikkert singlen ”Called Out In The Dark”, der stadig er i rotation på stationen. Bandet har herhjemme tidligere fyldt både Store Vega og KB Hallen, og senere i denne uge fylder de Falconer Salen til en koncert i København. Snow Patrol har i Gary Lightbody en sangskriver med en imponerende evne til at skrive ufatteligt medrivende sange, der passer perfekt til at blive leveret fra de største scener. Det glæder vi os utroligt meget til at opleve på NorthSide til sommer. Til sommer får NorthSide også besøg af engelske Natasha Khan, der udsender sine plader under navnet Bat For Lashes. Den prisvindende sangskriver har fået fantastiske anmeldelser verden over for pladerne ”Fur and Gold” og ”Two Suns”, og derfor er forventningerne naturligvis høje til det tredje album, der udkommer senere i 2012. Den farvestrålende sangerindes koncerter beskrives ofte som magiske oplevelser, og da hun aldrig tidligere har givet koncert i Danmark, er vi meget stolte over at kunne præsentere Bat For Lashes på NorthSide til sommer. Dermed er listen af offentliggjorte navne nu som følger: The Asteroids Galaxy Tour, Bat For Lashes, Choir of Young Believers, Dúné, Garbage, James Blake, Justice, Kasabian , Kashmir, The Kooks, Malk De Koijn, Mumford & Sons, Noah & The Whale, Marina and the Diamonds, Oh Land, Snow Patrol, The Stone Roses, Turboweekend, When Saints Go Machine og The xx . NorthSide Festival 2012 afvikles i dagene 15.-17. juni, og billetter kan købes på Northside.dk eller via Billetlugen.dk. Vær opmærksom på, at billetprisen stiger 1. april 2012, og fristen for køb af ratebilletter udløber 29. februar 2012. Besøg NorthSide.dk eller facebook.com/northsidefestival for mere information om NorthSide Festival 2012. ...
  • Mandag 20-02-2012
    The Temper Trap aflyser
    Bandet har aflyst hele deres europæiske festivalturné, og bandet kommer derfor ikke til NorthSide i år. Midt i januar kunne NorthSide Festival ...
  • Fredag 10-02-2012
    NorthSide støtter SPOT Festival
    SPOT Festivalen udvider sit partnerskab med NorthSide og modtager et økonomisk bidrag på en kvart...
  • Torsdag 02-02-2012
    Har du lyst til at udvikle NorthSide sammen med os?
    NorthSide ønsker at skabe Danmarks bedste, og mest innovative, bæredygtige og brugerinvolverende ...
  • Tirsdag 31-01-2012
    Mumford & Sons til NorthSide
    The Asteroids Galaxy Tour er også nyt navn på plakaten. Mumford & Sons har solgt mere end tre ...
  • Fredag 27-01-2012
    The xx til NorthSide
    Marina and the Diamonds og Choir of Young Believers føjes også til programmet. Skal man diskutere, hvilket kommende album der er størst forventninger ...
  • Tirsdag 24-01-2012
    Garbage og Kasabian til NorthSide
    Danske Dúné er også kommet med på programmet til sommerens festival. 17 millioner solgt...
  • Onsdag 18-01-2012
    James Blake til NorthSide
    Den engelske vidunderdreng får følgeskab af danske Turboweekend Forventningerne til deb...
  • Onsdag 11-01-2012
    The Temper Trap til NorthSide
    Den australske kvintet får følgeskab af danske When Saints Go Machine Årets første inte...
  • Onsdag 14-12-2011
    Malk De Koijn til NorthSide
    Trioen sparker sommeren i gang på NorthSide, der nu også er klar med ratebilletter. Nor...
  • Torsdag 08-12-2011
    The Kooks til NorthSide
    Engelske The Kooks får følgeskab af både landsmændene i Noah & The Whale og danske Oh Land. Det vælter ind med spændende navne til plakaten ...
  • Torsdag 01-12-2011
    The Stone Roses til NorthSide
    Det banebrydende engelske band er andet store internationale navn til NorthSide Festival 2012. ...
  • Mandag 28-11-2011
    Justice til NorthSide
    Det første store internationale navn er nu på plads til den aarhusianske festival. Der har den seneste måned været godt gang i billetsalget ...
  • Mandag 14-11-2011
    Kashmir til NorthSide Festival
    Første navn til næste års NorthSide Festival er den danske kvartet Kashmir, der vil fremføre ...
  • Torsdag 27-10-2011
    NorthSide Festival søger praktikant
    NorthSide Festival søger en praktikant til stillingen som projektmedarbejder. Er du kreati...
  • Mandag 24-10-2011
    SPOT og NorthSide går sammen om fælles billet
    De to aarhusianske festivaler er indgået i et nyt samarbejde, der giver mulighed for at komme...
  • Fredag 21-10-2011
    Udsolgt af billige NorthSide-billetter
    Der er nu solgt 3.000 billetter til næste års udgave af NorthSide Festival. På mindre ...
  • Tirsdag 11-10-2011
    Tæt på udsolgt af billige NorthSide-billetter
    NorthSide Festival satte i sidste uge 3.000 billetter til salg til særpris. En tredjedel ...
  • Tirsdag 27-09-2011
    NorthSide Festival klar med billetsalget
    De hurtige kan få billetter til særpris, når billetsalget sættes i gang mandag 3. oktober med...
  • Tirsdag 27-09-2011
    NorthSide nomineret til aOa Prisen 2011
    Årets udgave af NorthSide Festival er blandt de nominerede til prisen, der gives til årets år...
  • Tirsdag 27-09-2011
    Publikum var meget tilfredse med NorthSide
    En brugerundersøgelse viser, at mere end 90 procent af gæsterne på årets NorthSide Festiva...

Tilmeldte til Northside Festival