Tinariwen
Lørdag
Tinariwen tager Sahara hele vejen med til Eskelunden
Maliske Tinariwen har skabt en lyd, der ikke ligner noget, vi har hørt før. En sammensmeltning af hypnotiske guitarrundgange og meditative rytmer, der møder messende vokaler og traditionelle melodier fra tuaregfolket, har gjort gruppen til konger af ørkenblues.
Tinariwen startede i Sahara i slutningen af 70’erne, hvor gruppens musik voksede ud af tuaregfolket. Liv, kultur og kamp for frihed, og sange om eksil, længsel og modstand spredte sig siden på kassettebånd gennem ørkenen. Flere af gruppens medlemmer deltog selv i tuaregoprøret i 1990, og for Tinariwen har musikken derfor altid været mere end bare musik.
Siden er lyden fra Sahara nået langt ud over ørkenen. Bandet har turneret verden rundt, vundet en Grammy for 2011-albummet Tassili og inspireret nye generationer af tuaregmusikere. I 2026 landede deres tiende studiealbum, Hoggar, der med de elektriske guitarer, Tamasheq-sproget fortæller om livet i Sahara.
Live kan du glæde dig til groovende guitarer og rytmer, der langsomt sniger sig ind under huden.
Så gør dig klar til hypnotiske rå ørkenblues og lyden af Sahara, når Tinariwen indtager NS27.
